Blogs


Mzungu? Mimi?

jorn80

af Jørn Stjerneklar

Er der noget værre end den åbenlyse, skinbarlige diskriminering?

Nej!

I 1993 fik jeg nok. I tretten år havde jeg bevæget mig rundt i Østafrika. Siden den allerførste aften i Nairobi i marts 1980 var jeg blevet kaldt et ord, som i aller bedste fald er ligeså nedsættende som sigøjner er i dansk sammenhæng.

I året ’93 er Kenya mit hjem, men jeg har før boet i både Tanzania og Uganda og rejst i Zaire og Mozambique. Alle lande, hvor Swahili tales – og folk dermed bruger ordet Mzungu.

Er jeg træt af at blive kaldt rundforvirret, en mand uden mål af over 100 millioner mennesker? Ja!

For udover den bogstavelige udlægning af mzungu, rundforvirret og uden mål, ligger der mellem de seks bogstaver holdningen: ‘Du er ubegavet‘.

Og nu gider jeg ikke mere

Jeg skal til frokost med selveste præsident Daniel arap Moi, Kenyas ubestridte diktator i årevis, men siden 1992 folkevalgt med et massivt flertal i ryggen.

Ikke mange journalister har haft adgang til Moi, han afskyr os som pesten. Han er manden, der mener, at “pressen er den største trussel mod demokratiet”.

Jeg arbejder for BBC som kameramand, vi er ved at lave en dokumentar om ‘Tiny’ Rowland, den mest magtfulde, hvide forretningsmand på kontinentet. Han er CEO for Lonrho.

Roland ‘Tiny’ Rowland er på fornavn med hver eneste diktator syd for Sahara og en god ven af Ghadaffi i Libyen. Han er med andre ord ‘the man’. Via ham kan jeg få mulighed for at få et helt forfærdeligt ord og begreb lukket og slukket, når jeg fremlægger problemet for arap Moi. Et ord, som vi hvide, der er i absolut mindretal i de otte lande, hvor mzungu bruges, har levet med siden 1800-tallet.

Nu vil vi høres.

Der er dækket op i parken, der omgiver ‘State House’. Baldakinerne er flot grøntstribede, dugene stivede og kridhvide mod det irgrønne græs. Sølvtøjet blinker til mig fra de opdækkede borde.

‘Tiny’ introducerer os tre, produceren (hun er godt nok en bitch), lydmanden og undertegnede. Moi virker som lidt af en træmand. Men jeg ved fra bekendte og min nabo i Tigoni, at man ikke skal lade sig snyde. Han har både humor og vid. Så efter lidt small-talk får jeg fremstammet min klage:

”Deres excellence, jeg ved ikke, om De ved det, men vi hvide har nået smertegrænsen for vores tolerance. Vi vil sætte pris på, at De, som Kenyas ubestridte leder, vil gøre folket opmærksom på, at vi ikke vil kaldes mzungu. Vi foretrækker ordet hvid”.

Moi har ry for at være kejtet, når han skal snakke engelsk. Så det er overraskende, hvor hurtigt han svarer:

”Det vil jeg slet ikke forholde mig til. En mzungu er en mzungu til han dør”.

‘Tiny’ Rowland ser lettere pinlig berørt ud over min fremturen. Det forstår jeg pludselig, da et flashback rammer mig som en uppercut og får hovedet til summe.

Flashbacket

Carlsberg har nogle år før lavet en fremragende biografreklame for deres dårlige øl. En vaskeægte svensker med uvasket fedtet svenskerhår, slidt cowboyjakke og som taler grimt skånsk, står og vil ha’ endnu en øl af en super tjekket københavnsk bartender. Efter at have måttet love en masse ting, bl.a. ikke at brække sig på gaden, er bartenderens sidste spørgsmål:

”Og så lover du at tage den sidste flyvebåd hjem”?

Svaret er indlysende, og vi slår os på lårene i biffen, alle os københavnere, da bartenderen smækker en Hof på disken.

Ovre i Sverige synes de bare ikke, det er sjovt. En minister tager sagen op, og tv-stationerne på begge sider af sundet konkurrerer om at få mest muligt ud af den enorme mangel på selvironi og humor hos vores søstre og brødre hinsidan.

Det samme sker et par år senere, da P3 kører en serie om danskere, der burde være svenskere. Det svenske ramaskrig kan stadig høres i Ekkodalen på Bornholm som en svag hvisken i de lyse nætter.

Alt det her kommer til mig lige der i præsidentens park foran ‘State House’ i Nairobi.

Dann haben wir andere Methoden, ja?

Det skal lige indskydes, at jeg sammen med andre ramte wazungu har prøvet flere tiltag. Det her er før internettet, og vi har bl.a., når vi er i byen, lavet en slags gallupundersøgelse blandt racefæller over flere år. Undersøgelsen stiller det præcise spørgsmål:

”Bryder du dig om at blive kaldt ‘omvandrer uden mål’? Altså et ubegavet menneske?”.

Svarene er 97,4 % nej. Os bag opionsundersøgelsen konkluderer, at de sidste 2,6 % absolut fortsat skal kaldes mzungu.

Der skal tænkes ud af boksen her efter mødet med præsident Moi. Vi må gribe fat i humor og selvironi fra værktøjskassen.

Mayday Press allierer sig med en lokal kunstner og designer. Han er selv samspilsramt i og med, at han er Wahindi, altså ikke sort. Ordet dækker alle, der bare antydningsvis ligner indere, pakistanere, bangladeshere og andet løst fra de kanter. Altså en sand fornærmelse for alle parter.

Hvad han også er, som ikke mange ved, for så ville han ende i spjældet i datidens Kenya: (det vil han stadig gøre, red.) Han er bøsse.

Jeg tror, det er kombinationen af hans brune farve, vores blegansigter og bøsseindgangen (sorry), der får os på rette spor. Hans onkel ejer en tekstilfabrik. Ideen er at masseproducere T-shirts i forskellige farver, toppe og trendy bluser, hvorpå ordet MZUNGU er trykt på brystet. Hvis vi kan få folk til at købe den – og gå med den – stjæler vi ordet fra de swahili-talende.

Vi er klart inspireret af Bøssernes Befrielsesfront, der i starten af 1970’erne vendte ordet bøsse fra noget negativt til noget helt almindeligt. Spørg prinsgemalen om det.

‘Onkel Singh’ (navnet er redaktøren bekendt), som skal skyde mange hundredetusind shillings ind i projektet, er tilbageholdende. Men efter tovtrækkeri i et par år lykkes det. Og det ikke bare lykkes, det bliver en enorm success. Først blandt de hvide kenyanere, så hos turisterne. Folk kan ikke få øjnene væk fra ordet. Det nytter og flytter.

muz3

Gennembrudet kommer, da en lokal kaffebars-kæde bestiller hundredevis af T-shirts til deres sorte medarbejdere. Nu kan du drikke din sorte mokka med udsigt til en sort mzungu. Til allersidst melder de politisk korrekte, hvide NGO-udsendte sig og storindkøber til familie og venner. Julegaverne er hjemme, også hos udviklingsarbejderne i MS.

En tur til Congo med vest på

Man kan vænne sig til det! Når jeg rejser i Congo råber de mundele hele tiden. Det er et ord, som er neutralt, det dækker hudfarve af den lyse slags. Selv en lys, sort congoleser kan man kalde mundele. Og det som nogle sorte kalder kokosnød, altså brun udenpå og hvid indeni, har et lokalt udtryk, mundele ndombe.

I Ghana hedder vi hvide Oburoni, det betyder ikke hvid, og det er heller ikke neutralt. Men betydningen er fortolket forskelligt af phd-besiddende antropologer, etnografer og sprogforskere – fra ‘en der bare dræber’, til ‘en man ikke kan stole på’.

Så vi har kollektivt valgt, sorte og hvide i samhørighed, at det dækker en hvid mand (!). Ikke meget T-shirt salg der. Men mindre man vil trykke en hel doktorafhandling for og bag.

Længere vest- og nordpå hedder vi Toubab, et dejligt ord at sige, men som heller ikke betyder hvid i nogen udstrækning. JP’s Afrika-ekspert Jørgen Ullerup, som har komponeret en sang over ordet, siger: “Been there, done that, and bought the T-shirt”.

Lyt til hittet her:

 

Alle kulturer har altså en måde at omtale hinanden på, som ikke nødvendigvis dækker hudfarven, men som distancerer os fra hinanden på forskellige måder. Med masser af nuancer og tit med et strejf af humor og vid. Ganske som ex-præsident Moi har det.

Du gamla, Du fria

Man kan let ende op med svenske tilstande. Det skete for Nigeria tilbage i 2009, da den velproducerede og humoristiske, sydafrikanske sci-fi-film ‘District Nine’ (senere Oscar-nomineret) kørte over hele kloden. Alle gangsterne var nigerianere og for os i Sydafrika ramte det fuldstændig ind i folkesjælen.

Der blev grinet igennem i biograferne. Oppe i Nigeria fik de colanødderne galt i halsen, filmen blev forbudt lokalt, og informationsminister Dora Akunyili skrev til både producenten og distributøren og krævede en undskyldning. Snak her om en nigerianer, der burde have været svensker.

Det kom så langt ud, at ham, der spillede den nigerianske overskurk, malawianeren Eugene Khumbanyiwa, måtte stå på mål for rollen med det rimelige uddybende svar:

”Det er er en historie, som I ved. Det er jo ikke sådan, at nigerianere spiser aliens. Faktisk eksisterer der jo ikke aliens”.

Det kan være meget lidt sjovt at lave sjov.

Blog-forfatteren siger, at historien bygger på faktuelle begivenheder og reelle følelser. De sproglige og historiske facts er 100% korrekte, dog har skribenten taget sig friheden til et par kunstneriske, journalistiske greb for at få det hele til at glide ned. Bloggen er ikke et udtryk for Mayday Press’ holdning eller mening. Den står udelukkende for skribentens regning.


 

Seneste indlæg

AFRIKANSK JØDEHAD?

Af Jørn Stjerneklar

Kan man være afrikaner og hvid? Spørgsmålet er retorisk.

For der er mange hvide afrikanere, ligesom der er mange sorte danskere.

Det er essensen af sommerens agurketids diskusion. En lille flok sorte danskere prøver at kapre debatten og retten til at bestemme over, hvad der skal kaldes og dømmes racistisk uden skelen til alle de mange nuancer, der hersker på hele planeten og i H.C. Andersenland.

Som blogger Angela Brink skrev forleden i JP om DRs P3-eksperiment med vitser uden filter:

Det fik en ung kvinde med direkte kloakering til Dagbladet Politikens spalter til at anklage kanalen for at være racistisk og krænke hende, fordi – tadah – hun er sort…

…Netop derfor bliver det bare en enkelt ung kvinde med eksponering i Politiken og med en særligt udviklet evne for at opsøge krænkelser eller en intellektuelt vildfaren mand fra Ærø, der har taget anstød af en lokal cafeejers logo, som bliver dem, der kommer til at fremstå som repræsentanter for alle med afrikansk blod i årene.”

Behøver jeg at skrive, at Brinks far er af sort afrikansk afstamning?

Jonathan Shapiro med kunstnernavnet Zapiro er dagens afrikanske satiriker. Min nummer to på listen i serien her.

Zapiro har selv mødt racekortet mange gange – helt klart – men vælger at formidle det med humor. Manden med trumferne på tegningen er Sydafrikas svar på kvinden JP-blogger Angela Brink mener har en direkte kloakering til Politikens spalter. I ved sikkert, hvem blogger Brink beskriver.

Manden med de store læber på tegningen hedder Julius Malema og han er altid klar til at trække racekortet. Malema er politiker og partiformand for EFF i Sydafrika – ‘Economic Freedom Fighters’, der på trods af, at de altid går klædt i røde kedeldragter, er et rabiat bud på sort sydafrikansk socialisme.

‘Zapiro’ er en af Sydafrikas mere kontroversielle mediepersoner. Som satiriker kan man ikke nå højere end at få officielle klager og retssager på halsen. Han er blevet sagsøgt og afkrævet en erstatning på 10 millioner kroner for at tegne præsident Zuma på en lidet flatterende måde. Desværre har han også modtaget mange dødstrusler, som åbenbart er en del af jobbet i de frie demokratier med ytringsfrihed. Der er også idioter i Sydafrika.

‘Zapiro’ gør sig i at hænge statsledere ud generelt, og jødiske i særdeleshed. Tegningen med Nethanyahu med den enorme, karikerede jødegünter og de store læber er et glimrende eksempel på selvironi.

Shapiros mor er jøde og flygtede fra Nazi-tyskland inden hun ville gå op i røg. ‘Zapiro’ er jøde og hans børn går i jødisk skole.

Mange kalder ham derfor redepisser. Havde han været sort, ville skældsordet ‘Onkel Tom’ med sikkerhed have reddet Zapiros dag.

Ligesom Zapiros kollega i Nairobi, Gado, har jøden heller ikke problemer med at tegne sorte afrikanere som aber, hvis de lever op til en hvis primitiv udstråling.

Her er det Julius Malema der afslutter evolutionens sidste bud på fremtiden for ANCs ungdomsafdeling. ANC har været regeringspartiet med absolut flertal i parlamentet siden overgangen fra apartheid til demokrati i 1994.

Zapiro har en erfaring som er værd at tage med sig i denne danske debat om forbud. Sydafrikas forrige præsident Thabo Mbeki ville forhindre en debat i regnbuenationen om hiv og aids, en debat Zapiro tit og ofte kommenterede på med kradse tegninger.

Men når man stopper den frie debat og retten til at ytre sig fordi nogle bliver stødte, baner man vejen for populismens aller stærkeste. I Sydafrika har det betydet at en tåbe som Jakob Zuma kom til magten i 2009. Mener Zapiro, altså.

I Danmark vil de politisk korrekte fortalere for censur og forbud i den sidste ende få skubbet nationen i favnen på de allerværste kræfter, dem der vil ødelægge alt det, vi har i dag. Og det ved I ikke engang hvem er endnu…

Men kun hvis Mary får magt som hun har agt (hos Politiken).

Så hold nu op med det pis!

Læs mere om Zapiro her: http://www.aljazeera.com/indepth/features/2013/12/illustrating-south-africa-injustice-20131289362898242.html

  1. TEGNINGER FOR FOLKET – TIL FOLKET – MOD FOLKET? Kommentarer lukket til TEGNINGER FOR FOLKET – TIL FOLKET – MOD FOLKET?
  2. FOLKEMORDERNE I BLANDT OS Kommentarer lukket til FOLKEMORDERNE I BLANDT OS
  3. HANS ROSLING – MANIPULATIV MESTER? 2 svar
  4. LØGN OVER LØGN 3 svar
  5. Under kniven Kommentarer lukket til Under kniven
  6. OM STATISTIK OG VIRKELIGHED 1 svar
  7. Lars Løkke, hvordan sover du om natten? Kommentarer lukket til Lars Løkke, hvordan sover du om natten?
  8. Udryd de Sataner Kommentarer lukket til Udryd de Sataner
  9. Je Suis Jalving – Je Suis Hutu? Kommentarer lukket til Je Suis Jalving – Je Suis Hutu?