Blogs


Mzungu? Mimi?

jorn80

af Jørn Stjerneklar

Er der noget værre end den åbenlyse, skinbarlige diskriminering?

Nej!

I 1993 fik jeg nok. I tretten år havde jeg bevæget mig rundt i Østafrika. Siden den allerførste aften i Nairobi i marts 1980 var jeg blevet kaldt et ord, som i aller bedste fald er ligeså nedsættende som sigøjner er i dansk sammenhæng.

I året ’93 er Kenya mit hjem, men jeg har før boet i både Tanzania og Uganda og rejst i Zaire og Mozambique. Alle lande, hvor Swahili tales – og folk dermed bruger ordet Mzungu.

Er jeg træt af at blive kaldt rundforvirret, en mand uden mål af over 100 millioner mennesker? Ja!

For udover den bogstavelige udlægning af mzungu, rundforvirret og uden mål, ligger der mellem de seks bogstaver holdningen: ‘Du er ubegavet‘.

Og nu gider jeg ikke mere

Jeg skal til frokost med selveste præsident Daniel arap Moi, Kenyas ubestridte diktator i årevis, men siden 1992 folkevalgt med et massivt flertal i ryggen.

Ikke mange journalister har haft adgang til Moi, han afskyr os som pesten. Han er manden, der mener, at “pressen er den største trussel mod demokratiet”.

Jeg arbejder for BBC som kameramand, vi er ved at lave en dokumentar om ‘Tiny’ Rowland, den mest magtfulde, hvide forretningsmand på kontinentet. Han er CEO for Lonrho.

Roland ‘Tiny’ Rowland er på fornavn med hver eneste diktator syd for Sahara og en god ven af Ghadaffi i Libyen. Han er med andre ord ‘the man’. Via ham kan jeg få mulighed for at få et helt forfærdeligt ord og begreb lukket og slukket, når jeg fremlægger problemet for arap Moi. Et ord, som vi hvide, der er i absolut mindretal i de otte lande, hvor mzungu bruges, har levet med siden 1800-tallet.

Nu vil vi høres.

Der er dækket op i parken, der omgiver ‘State House’. Baldakinerne er flot grøntstribede, dugene stivede og kridhvide mod det irgrønne græs. Sølvtøjet blinker til mig fra de opdækkede borde.

‘Tiny’ introducerer os tre, produceren (hun er godt nok en bitch), lydmanden og undertegnede. Moi virker som lidt af en træmand. Men jeg ved fra bekendte og min nabo i Tigoni, at man ikke skal lade sig snyde. Han har både humor og vid. Så efter lidt small-talk får jeg fremstammet min klage:

”Deres excellence, jeg ved ikke, om De ved det, men vi hvide har nået smertegrænsen for vores tolerance. Vi vil sætte pris på, at De, som Kenyas ubestridte leder, vil gøre folket opmærksom på, at vi ikke vil kaldes mzungu. Vi foretrækker ordet hvid”.

Moi har ry for at være kejtet, når han skal snakke engelsk. Så det er overraskende, hvor hurtigt han svarer:

”Det vil jeg slet ikke forholde mig til. En mzungu er en mzungu til han dør”.

‘Tiny’ Rowland ser lettere pinlig berørt ud over min fremturen. Det forstår jeg pludselig, da et flashback rammer mig som en uppercut og får hovedet til summe.

Flashbacket

Carlsberg har nogle år før lavet en fremragende biografreklame for deres dårlige øl. En vaskeægte svensker med uvasket fedtet svenskerhår, slidt cowboyjakke og som taler grimt skånsk, står og vil ha’ endnu en øl af en super tjekket københavnsk bartender. Efter at have måttet love en masse ting, bl.a. ikke at brække sig på gaden, er bartenderens sidste spørgsmål:

”Og så lover du at tage den sidste flyvebåd hjem”?

Svaret er indlysende, og vi slår os på lårene i biffen, alle os københavnere, da bartenderen smækker en Hof på disken.

Ovre i Sverige synes de bare ikke, det er sjovt. En minister tager sagen op, og tv-stationerne på begge sider af sundet konkurrerer om at få mest muligt ud af den enorme mangel på selvironi og humor hos vores søstre og brødre hinsidan.

Det samme sker et par år senere, da P3 kører en serie om danskere, der burde være svenskere. Det svenske ramaskrig kan stadig høres i Ekkodalen på Bornholm som en svag hvisken i de lyse nætter.

Alt det her kommer til mig lige der i præsidentens park foran ‘State House’ i Nairobi.

Dann haben wir andere Methoden, ja?

Det skal lige indskydes, at jeg sammen med andre ramte wazungu har prøvet flere tiltag. Det her er før internettet, og vi har bl.a., når vi er i byen, lavet en slags gallupundersøgelse blandt racefæller over flere år. Undersøgelsen stiller det præcise spørgsmål:

”Bryder du dig om at blive kaldt ‘omvandrer uden mål’? Altså et ubegavet menneske?”.

Svarene er 97,4 % nej. Os bag opionsundersøgelsen konkluderer, at de sidste 2,6 % absolut fortsat skal kaldes mzungu.

Der skal tænkes ud af boksen her efter mødet med præsident Moi. Vi må gribe fat i humor og selvironi fra værktøjskassen.

Mayday Press allierer sig med en lokal kunstner og designer. Han er selv samspilsramt i og med, at han er Wahindi, altså ikke sort. Ordet dækker alle, der bare antydningsvis ligner indere, pakistanere, bangladeshere og andet løst fra de kanter. Altså en sand fornærmelse for alle parter.

Hvad han også er, som ikke mange ved, for så ville han ende i spjældet i datidens Kenya: (det vil han stadig gøre, red.) Han er bøsse.

Jeg tror, det er kombinationen af hans brune farve, vores blegansigter og bøsseindgangen (sorry), der får os på rette spor. Hans onkel ejer en tekstilfabrik. Ideen er at masseproducere T-shirts i forskellige farver, toppe og trendy bluser, hvorpå ordet MZUNGU er trykt på brystet. Hvis vi kan få folk til at købe den – og gå med den – stjæler vi ordet fra de swahili-talende.

Vi er klart inspireret af Bøssernes Befrielsesfront, der i starten af 1970’erne vendte ordet bøsse fra noget negativt til noget helt almindeligt. Spørg prinsgemalen om det.

‘Onkel Singh’ (navnet er redaktøren bekendt), som skal skyde mange hundredetusind shillings ind i projektet, er tilbageholdende. Men efter tovtrækkeri i et par år lykkes det. Og det ikke bare lykkes, det bliver en enorm success. Først blandt de hvide kenyanere, så hos turisterne. Folk kan ikke få øjnene væk fra ordet. Det nytter og flytter.

muz3

Gennembrudet kommer, da en lokal kaffebars-kæde bestiller hundredevis af T-shirts til deres sorte medarbejdere. Nu kan du drikke din sorte mokka med udsigt til en sort mzungu. Til allersidst melder de politisk korrekte, hvide NGO-udsendte sig og storindkøber til familie og venner. Julegaverne er hjemme, også hos udviklingsarbejderne i MS.

En tur til Congo med vest på

Man kan vænne sig til det! Når jeg rejser i Congo råber de mundele hele tiden. Det er et ord, som er neutralt, det dækker hudfarve af den lyse slags. Selv en lys, sort congoleser kan man kalde mundele. Og det som nogle sorte kalder kokosnød, altså brun udenpå og hvid indeni, har et lokalt udtryk, mundele ndombe.

I Ghana hedder vi hvide Oburoni, det betyder ikke hvid, og det er heller ikke neutralt. Men betydningen er fortolket forskelligt af phd-besiddende antropologer, etnografer og sprogforskere – fra ‘en der bare dræber’, til ‘en man ikke kan stole på’.

Så vi har kollektivt valgt, sorte og hvide i samhørighed, at det dækker en hvid mand (!). Ikke meget T-shirt salg der. Men mindre man vil trykke en hel doktorafhandling for og bag.

Længere vest- og nordpå hedder vi Toubab, et dejligt ord at sige, men som heller ikke betyder hvid i nogen udstrækning. JP’s Afrika-ekspert Jørgen Ullerup, som har komponeret en sang over ordet, siger: “Been there, done that, and bought the T-shirt”.

Lyt til hittet her:

 

Alle kulturer har altså en måde at omtale hinanden på, som ikke nødvendigvis dækker hudfarven, men som distancerer os fra hinanden på forskellige måder. Med masser af nuancer og tit med et strejf af humor og vid. Ganske som ex-præsident Moi har det.

Du gamla, Du fria

Man kan let ende op med svenske tilstande. Det skete for Nigeria tilbage i 2009, da den velproducerede og humoristiske, sydafrikanske sci-fi-film ‘District Nine’ (senere Oscar-nomineret) kørte over hele kloden. Alle gangsterne var nigerianere og for os i Sydafrika ramte det fuldstændig ind i folkesjælen.

Der blev grinet igennem i biograferne. Oppe i Nigeria fik de colanødderne galt i halsen, filmen blev forbudt lokalt, og informationsminister Dora Akunyili skrev til både producenten og distributøren og krævede en undskyldning. Snak her om en nigerianer, der burde have været svensker.

Det kom så langt ud, at ham, der spillede den nigerianske overskurk, malawianeren Eugene Khumbanyiwa, måtte stå på mål for rollen med det rimelige uddybende svar:

”Det er er en historie, som I ved. Det er jo ikke sådan, at nigerianere spiser aliens. Faktisk eksisterer der jo ikke aliens”.

Det kan være meget lidt sjovt at lave sjov.

Blog-forfatteren siger, at historien bygger på faktuelle begivenheder og reelle følelser. De sproglige og historiske facts er 100% korrekte, dog har skribenten taget sig friheden til et par kunstneriske, journalistiske greb for at få det hele til at glide ned. Bloggen er ikke et udtryk for Mayday Press’ holdning eller mening. Den står udelukkende for skribentens regning.


 

Seneste indlæg

STANDPUNKTER

Af Jørn Stjerneklar

Gyldendal er et forlag under forandring. Stolte standpunkter står for fald.

Eller er det forfald?

I 2007 sagde Gyldendals presse- og marketingschef Camilla Walgren til Berlingeren:

Vi synes, at det er i orden at udgive disse bøger, fordi de fortæller nogle søde og uskyldige historier, der ikke har racistiske bagtanker. Men det handler også om at vise respekt for forfatterens intentioner.”

Hun fortsatte:

Efter vores opfattelse ville det være misforstået politisk korrekthed at gå ind og ændre ved originalerne.”

Tillid er godt. Kontrol er bedre.

I samme artikel sagde professor Torben Weinreich, Danmarks førende kender af børnelitteratur før og nu:

Man skal under ingen omstændigheder lave om på tingene. Det er et overgreb på det oprindelige værk og et udtryk for en manglende forståelse for, hvordan tingene har fungeret i deres samtid.”

Professoren advarede på behørig vis:

Det er en falsk måde at beskytte sig over for virkeligheden på. Man vinder en lille fordel, men man sætter sig uden for enhver historisk sammenhæng. Det er historieforfalskning, og man ender et meget farligt sted. Det næste bliver, at man også ændrer på tekster om indianere, grønlændere, asiater, kvinder og seksuelle minoriteter. Hvis vi fortsætter ad det spor, bliver det spændende at se, hvor meget der overhovedet bliver tilbage!”

Desværre har Gyldendal kun 12 år senere ændret standpunkt. Halfdan Rasmussen har fået en tur i den politisk korrekte maskine. Otte rim er ude i den nyudsendte ‘Abrakadabra Og Andre Børnerim’.

Næste mand, der skal censureres, må være H.C. Andersen.

Sort er en Neger al sin Tid, Ham kan man ikke vaske hvid.”

Sådan står der i H.C. Andersens ‘ABC-Bogen’ fra 1858

Og i historien ‘Skyggen’ står:

I de hede Lande, der kan rigtignok Solen brænde! Folk blive ganske mahognibrune; ja i de allerhedeste Lande brændes de til Negre”

Er der nogen, der tør røre ved Danmarks største forfatter?

Ja, det gør de i USA. Indtil en oversættelse fra 1974 hed det i de forrige tre oversættelser for ordet Negre ‘negroes’. Men så blev det først til ‘brown’ og i 2004 blev det til ‘black’. Så H.C. Andersen Negre forsvandt for bestandigt i USA. Oversættelsen fra 2004 er lavet af den prisbelønnede amerikanske oversætter Tiina Nunnally. Hun skriver lidt kålhøgen i sit forord: “I was introduced to the stories of Hans Christian Andersen long before I learned Danish and discovered how poorly the previous English translations have represented his work.“

Hmm…

Men hun har en forklaring, selvfølgelig: ”…at det var et krav fra det amerikanske forlag. Hvis ordet ‘negroes’ stod i bogen, ville den ikke blive købt af nogen amerikanske biblioteker, og den ville også risikere at blive kritiseret i pressen.

Eftersom vi henter alt fra USA som f.eks Halloween, Saint Patrick’s Day og ikke mindst sprog som fuck, Oh my God osv., så kommer dagen med sikkerhed, hvor den lille gruppe meningsdannere, der for enhver pris vil censurere historien, så den passer ind i nutidens klare lys, også vil få voldtaget det nationale ikon.

Det er folk, der foragter ekspertise og sund fornuft.

Som Niels-Erik Hansen, der er leder af Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, siger:

»… det er samtidig vigtigt for mig at pege på, at børn, der i dag går på internettet, risikerer at støde på langt værre ting end sådan noget som »Lille sorte sambo«. På internettet ligger der chat-fora og online-spil med indlagt nazipropaganda. Set i dét lys kommer spørgsmålet om racisme i gamle børnebøger til at virke temmelig akademisk.«

Hør, var der ikke nogen der sagde Rasmus Paludan?

“Negerdukken Lille Sam
kan ikke gøre for det
Han kan bare ses ved dag,
om natten bli´r han borte

Mors fine dug er hvid
Jeg syr en skjorte af den
Så kan Sam få skjorten på
– Så han kan ses om natten”

  1. I DEN SORTE GRYDE Kommentarer lukket til I DEN SORTE GRYDE
  2. AFRIKANSK JØDEHAD? Kommentarer lukket til AFRIKANSK JØDEHAD?
  3. TEGNINGER FOR FOLKET – TIL FOLKET – MOD FOLKET? Kommentarer lukket til TEGNINGER FOR FOLKET – TIL FOLKET – MOD FOLKET?
  4. FOLKEMORDERNE I BLANDT OS Kommentarer lukket til FOLKEMORDERNE I BLANDT OS
  5. HANS ROSLING – MANIPULATIV MESTER? 2 svar
  6. LØGN OVER LØGN 3 svar
  7. Under kniven Kommentarer lukket til Under kniven
  8. OM STATISTIK OG VIRKELIGHED 1 svar
  9. Lars Løkke, hvordan sover du om natten? Kommentarer lukket til Lars Løkke, hvordan sover du om natten?