LØGN OVER LØGN

Af Jørn Stjerneklar

Jeg har i starten af 2017 kastet mig ind i et fagligt slagsmål omkring titlen korrespondent. Anledningen er, at Folkekirkens Nødhjælp har ansat to informationsmedarbejdere i henholdsvis Mellemøsten og Afrika. Intet kontroversielt i det.

Men de har valgt at kalde medarbejderne for korrespondenter. Og det får mit pis i kog. FKNs mediechef, Per Bjerre, tidligere ansat i DR i 26 år, forsvarer titlerne med alle mulige tåbelige udsagn. Han udstiller sig selv f.eks med den her udtalelse:

»Nu er det jo sådan med ordbøger, at de ændrer sig hele tiden. De tilpasser sig virkeligheden. Det er ikke virkeligheden, der skal tilpasse sig ordbøgerne. I dag kan organisationer jo tale direkte til brugerne uden om pressen gennem deres egne medier. Så ordbogens definition kan meget vel være anderledes om nogle år. Korrespondentbegrebet er ikke entydigt. Nogle landes ordbøger definerer det også anderledes,«

Det må han sådan set selv om.

Men her en af mange forklaringer på, hvorfor I ikke kan stole på informationsjournalister i bistands- og nødhjælpsbrancen. Her er historien bag min fyring for åben skærm.

Da jeg kom til Danmark, lige efter folkedrabet i Rwanda var afsluttet, tog jeg en snak med både den daværende generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Christian Balslev-Olesen, og Dansk Røde Kors general, Jørgen Poulsen. Jeg bad dem mindeligt om at tone deres annoncekampagne ned. De bildte danskerne ind, at de skulle hjælpe ofrene for folkedrabet. Problemet var, at ofrene var døde og dem, de to organisationer hjalp, var folkemorderne.

De var begge iskolde og bad mig om at passe mig selv.

At de med deres ‘hjælp’ var med til at forlænge folkedrabet ved at brødføde morderne ragede dem skråt. To år senere, da den ny regering i Rwanda også har talt for døve øren overfor de internationale hjælpeorganisationer, invaderer Rwandas hær nabolandet og får i løbet af 24 timer løst det kæmpeproblem som NGO’erne har finansieret. De 1.5 millioner flygtninge i nabolandene betalte krigsskat på 2 kroner om ugen, penge tjent ved salg af nødhjælp. Penge der blev brugt til at forlænge folkedrabet inde i Rwanda,

Jeg griber på det tidspunkt Røde Kors i en løgn med en af deres annoncer, hvor de spinder en lang historie omkring et af mine fotos. Kvinden på billedet talte jeg ikke med – men Røde Kors beretter frisk om hendes forsvundne familie i detaljer. Rent digt.

Jeg beder dem pænt om at lade være med at misbruge mine fotos til den slags, og de lover, at det aldrig vil ske igen. Istedet opfinder de en koleraepidemi og misbruger mit navn i en byline. På en artikel, som jeg oprindelig havde skrevet, men som de ændrede til ukendelighed.

Jeg havde udtrykkeligt fortalt informationsafdelingen, at der ikke var nogen koleraepidemi i Goma og omegn i Congo. Jeg havde været på hospitalet og interviewet chefen, en læge, der sagde at ja, de havde fire-seks koleratilfælde den uge. Men det havde de hver uge året rundt.

På trods af den fuldstændig soleklare melding fra mig vælger en af deres journalister, Helge Kvam, at skrive at en koleraepidemi er igang. Han bygger sin information på en norsk Røde Kors ansat. Problemet er, at den norske Røde Kors-mand har siddet fast i en bunker og ikke været i stand til at bevæge sig ud i landskabet, mens krigen raser. Så han formoder, at der er kolera uden at tjekke. Og på trods, af jeg dementerer hans udsagn, vælger Røde Kors at trykke hans løgn i stedet for sandheden.

Send flere penge, danskere!

På det tidspunkt er jeg, hvad vi på Afrikaans kalder ‘gatvol’. Jeg har fået nok af deres løgne. Så da journalist Henrik Grunnet spørger mig, om jeg vil fortælle den historie til kamera, siger jeg ja. Velvidende, at Røde Kors så vil stoppe med at bruge mig som fotograf. De er på det tidspunkt min største enkeltkunde, jeg har en indtægt på 100.000 kr. minimum om året fra dem. Tjent som både videofotograf, for levering af pressefotos og diasshows.

Henrik Grunnet er tilrettelægger på filmen ‘Nødens Købmænd’ som senere skal vises på TV2. Han er til det sidste bekymret på mine vegne. I bilen ud til den nu tømte flygtningelejr Mugunga i Congo, opfordrer han mig til at stå af interviewet. Det gør jeg ikke, som det kan ses på klippet.

Barbara Grams fyring af mig er reel. Røde Kors holder selvfølgelig op med at bruge mig.

Ingen overraskelse der. Det har jeg det fint med.

Idag vil hjælpeorganisationerne sikkert hævde, at de har lært af fortidens fejl.

Not!

Tværtimod er konkurrencen indbyrdes mellem NGO’erne blevet større efterhånden som bistandskronerne bliver færre. De skal overgå hinanden med nye tiltag. Se denne videoblog om Røde Kors kampagne i 2011.

http://www.maydaypress.com/exhibitions/page497/page497.html

Denne historie er blot to af mange løgne, jeg har oplevet gennem årene med NGO’erne. At de er med til at redde menneskeliv hersker der ingen tvivl om. Men de er også med deres enøjede syn på Afrika med til at fastholde afrikanerne i et stereotypt billede overfor danskerne.

Når de kalder deres informationsfolk for korrespondenter er det bare endnu en løgn.

 

Persongalleriet i dag

Helge Kvam underviser i dag på DMJX.

Barbara Gram er pensioneret.

Jørgen Poulsen er sidst set på en bar i Havana, Cuba.

Christian Balslev-Olesen gik på pension i 2016.

Henrik Grunnet arbejder i dag for en NGO, IMS.

Relevante links

http://journalisten.dk/folkekirkens-noedhjaelp-faar-kritik-korrespondenter

http://journalisten.dk/puk-damsgaard-folkekirkens-noedhjaelp-misbruger-korrespondent-begrebet

http://www.maydaypress.com/films/page385/page385.html

 

3 tanker om "LØGN OVER LØGN"

  1. Kære Helge
    Jeg skriver en blog her, ikke en artikel. Jeg behøver ikke opsøge dig for at fortælle mine læsere, at du undlod at skrive sandheden for 20 år siden. Du har haft de 20 år til at undskylde, at du fravalgte sandheden, men misbrugte mit navn på artiklen.
    Det er uomtvisteligt, at I journalister i informationsafdelingen vidste, at jeg havde ‘aflivet’ koleraen i Goma og omegn, fordi jeg havde interviewet distriktslægen som afkræftede det af en Røde Kors-ansat igangsatte rygte.
    Jeg klandrer dig ikke på noget tidspunkt for annoncen, den klagede jeg over til Rikke Detlefsen i sin tid.
    Om du har citeret den fantasifulde norske læge korrekt tvivler jeg ikke på, men at du skrev hans opdigtede fortælling ind i artiklen er dit ansvar.
    Og det er jo hele ideen med bloggen. At vise, hvordan NGO’erne bevidst kører kriser op for at få folk til at indbetale flere og større donationer.
    Det fortsætter bl.a. Røde Kors i Danmark med, det skal du ikke klandres for trods alt: http://www.maydaypress.com/films/page385/page385.html

  2. Kære Jørn Stjerneklar. Jeg vil gerne opfordre dig til kontakte mig personligt, så du kan høre min version af den efterhånden godt 20 år gamle historie.
    Det er en journalistisk grundregel, at hvis man kritiserer nogen med navns nævnelse, bør vedkommende have lov at kommentere kritikken. Jeg har på intet tidspunkt været i kontakt med dig forud for dit blog-indlæg på trods af, at du vælger at kritisere mig offentligt.
    Et par ord om den godt 20 år gamle sag, du beskriver: Annoncen har jeg ingen kommentarer til, da jeg intet har haft med den at gøre. Artiklen har jeg redigeret. Røde Kors modtog en artikel fra dig og fik at vide, at hvis vi ville have en Røde Kors-kommentar, måtte vi selv skaffe den. Det ville Røde Kors selvfølgelig gerne, når organisationen nu havde medarbejdere i området. Derfor kontaktede jeg den pågældende Røde Kors-læge og fik hans kommentarer.
    Efter min bedste overbevisning har jeg citeret lægen korrekt – og jeg har generelt betragtet Røde Kors’ medarbejdere som troværdige kilder. Det kan sagtens være, at jeg burde have været mere kritisk overfor hans udsagn. Det vil jeg ikke afvise – men det har aldrig været min hensigt at manipulere med virkeligheden.
    Og som sagt: Hvis du vil fortsætte med at fortælle den her historie, synes jeg, du bør høre min version. Du kan altid ringe til mig.

  3. Det er i høj grad på tide at der sættes fokus på nødhjælpsindustriens ageren. Det er en milliard forretning der har mange lig i lasten i mine øjne. Blot i Bosnien- Herzgovina var der omkring 400 af slagsen hvilket førte til helt groteske situationer.

Der er lukket for kommentarer.