STANDPUNKTER

Af Jørn Stjerneklar

Gyldendal er et forlag under forandring. Stolte standpunkter står for fald.

Eller er det forfald?

I 2007 sagde Gyldendals presse- og marketingschef Camilla Walgren til Berlingeren:

Vi synes, at det er i orden at udgive disse bøger, fordi de fortæller nogle søde og uskyldige historier, der ikke har racistiske bagtanker. Men det handler også om at vise respekt for forfatterens intentioner.”

Hun fortsatte:

Efter vores opfattelse ville det være misforstået politisk korrekthed at gå ind og ændre ved originalerne.”

Tillid er godt. Kontrol er bedre.

I samme artikel sagde professor Torben Weinreich, Danmarks førende kender af børnelitteratur før og nu:

Man skal under ingen omstændigheder lave om på tingene. Det er et overgreb på det oprindelige værk og et udtryk for en manglende forståelse for, hvordan tingene har fungeret i deres samtid.”

Professoren advarede på behørig vis:

Det er en falsk måde at beskytte sig over for virkeligheden på. Man vinder en lille fordel, men man sætter sig uden for enhver historisk sammenhæng. Det er historieforfalskning, og man ender et meget farligt sted. Det næste bliver, at man også ændrer på tekster om indianere, grønlændere, asiater, kvinder og seksuelle minoriteter. Hvis vi fortsætter ad det spor, bliver det spændende at se, hvor meget der overhovedet bliver tilbage!”

Desværre har Gyldendal kun 12 år senere ændret standpunkt. Halfdan Rasmussen har fået en tur i den politisk korrekte maskine. Otte rim er ude i den nyudsendte ‘Abrakadabra Og Andre Børnerim’.

Næste mand, der skal censureres, må være H.C. Andersen.

Sort er en Neger al sin Tid, Ham kan man ikke vaske hvid.”

Sådan står der i H.C. Andersens ‘ABC-Bogen’ fra 1858

Og i historien ‘Skyggen’ står:

I de hede Lande, der kan rigtignok Solen brænde! Folk blive ganske mahognibrune; ja i de allerhedeste Lande brændes de til Negre”

Er der nogen, der tør røre ved Danmarks største forfatter?

Ja, det gør de i USA. Indtil en oversættelse fra 1974 hed det i de forrige tre oversættelser for ordet Negre ‘negroes’. Men så blev det først til ‘brown’ og i 2004 blev det til ‘black’. Så H.C. Andersen Negre forsvandt for bestandigt i USA. Oversættelsen fra 2004 er lavet af den prisbelønnede amerikanske oversætter Tiina Nunnally. Hun skriver lidt kålhøgen i sit forord: “I was introduced to the stories of Hans Christian Andersen long before I learned Danish and discovered how poorly the previous English translations have represented his work.“

Hmm…

Men hun har en forklaring, selvfølgelig: ”…at det var et krav fra det amerikanske forlag. Hvis ordet ‘negroes’ stod i bogen, ville den ikke blive købt af nogen amerikanske biblioteker, og den ville også risikere at blive kritiseret i pressen.

Eftersom vi henter alt fra USA som f.eks Halloween, Saint Patrick’s Day og ikke mindst sprog som fuck, Oh my God osv., så kommer dagen med sikkerhed, hvor den lille gruppe meningsdannere, der for enhver pris vil censurere historien, så den passer ind i nutidens klare lys, også vil få voldtaget det nationale ikon.

Det er folk, der foragter ekspertise og sund fornuft.

Som Niels-Erik Hansen, der er leder af Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, siger:

»… det er samtidig vigtigt for mig at pege på, at børn, der i dag går på internettet, risikerer at støde på langt værre ting end sådan noget som »Lille sorte sambo«. På internettet ligger der chat-fora og online-spil med indlagt nazipropaganda. Set i dét lys kommer spørgsmålet om racisme i gamle børnebøger til at virke temmelig akademisk.«

Hør, var der ikke nogen der sagde Rasmus Paludan?

“Negerdukken Lille Sam
kan ikke gøre for det
Han kan bare ses ved dag,
om natten bli´r han borte

Mors fine dug er hvid
Jeg syr en skjorte af den
Så kan Sam få skjorten på
– Så han kan ses om natten”